Posturologi

Hvorfor posturologi: posturologi kan hjælpe dig til at få en bedre kropsholdning og dermed smertelindre eller blive helt smertefri.

Fakta omkring posturologi:

Posturologi er en behandling af kropsholdning (den ubevidste stående stilling).

Det vil sige viden om de informationer hjernen modtager fra:

  • Fødderne
  • Musklerne
  • Leddene
  • Huden
  • Indre øre
  • Øjnene

Disse informationer og dette samarbejde gør os i stand til at stå op og holde balancen uden at vi tænker nærmere over det. 
Posturologi handler om vores ubevidste kropsholdning.

Lidelser hvor der kan være tale om en posturologisk årsag findes ved:

  • Skævheder og smerter
  • Balanceproblemer
  • Kognitive ubalancer

Størstedelen af patienterne der kommer, vil være i den første gruppe. Her finder vi tilbagevendende smerter i:

  • Muskler og led
  • Kæbeleddet, kæbemuskulaturen, tandstilling og tandfokus.
  • Nakke og skuldersmerter
  • Tennisalbue
  • Lænde- og rygsmerter
  • Piskesmæld
  • Migræne og kronisk hovedpine
  • Slidgigt
  • Sportsskader der ikke vil heles og lignende
  • Patienter der lider af diskusprolaps, har altid et posturologisk problem.

Balanceproblemer handler naturligvis om balancen. Patienterne bliver svimle og føler sig ustabile ved bestemte bevægelser eller konstant. Somme tider bliver det betragtet som virus på balancenerven, men ofte er det posturologiske problemer.

De kognitive problemer er f.eks. indlæringsvanskeligheder, dysleksi/ordblindhed, talebesvær, hukommelse og koncentrationsbesvær. Børn med DAMP og lignende diagnoser, vil ofte også have et posturologisk problem. Kognitive problemer kan også medføre følelsesmæssige problemer i forhold til selvopfattelse og føre til angst, søvnløshed, depression og stress.

 

Behandlingsmetoden: 

Posturologisk behandling foregår ved hjælp af øreakupunktur, indlægssåler samt afslapning af og genoptræning af øjne– og kæbemuskulaturen.

Øreakupunktur behandles med ASP nåle eller små akupunktur nåle, ASP nålene skal blive siddende i øret indtil de frastødes og falder ud af sig selv, akupunktur nåle skal sidder i øret ca. 20-30 min.. På øret behandles der også med frekvenser og farver.

Når der behandles med farver og frekvenser, lyses der enten på specifikke punkter i øret eller der anvendes farvet lys på kroppen. Der bruges magneter til at afspænde øje- og kæbemuskulaturen endvidere gives der eventuelt øjenøvelser eller kæbeøvelser

Der bruges posturologisk såler med chip, når der er problemer med fod- og bækkenstilling.

 

Hvor stammer posturologi fra:

Posturologi er en anerkendt videnskab, der studeres og praktiseres inden for den neurologiske videnskab på universiteter i Frankrig, Italien og USA.

Dr. Michel Marignan fra Marseille har de sidste 30 år viet sit liv til forskning og klar videnskabelig baseret fremlægning af de posturologiske systemer. Han underviser i posturologi på universitetet i Paris. Desuden underviser han læger, tandlæger og behandler over hele verden, inklusiv Danmark. Dr. Michel Marignan regnes for, hvis ikke den, så blandt de førende posturologer i verden.

Emmy Møller Lauridsen er uddannet hos Dr. Michel Marignan og Anna Marie Vestergaard i Holstebro.

Kontakt information

EML-Helse

Åbningstider

Konsultation efter aftale.

Træffes bedst mellem kl. 12.00 og 13.00.

Om EML Helse

Hos EML Helse vælger du en veludannet terapeut inden for rygterapi, idrætsskadeterapi, akupunktør, posturologi samt kost og ernæring.