TMC Akupunktur

Hvorfor akupunktur:

Akupunktur kan hjælpe mod smerter, allergi, fordøjelsesproblemer, stress, nerveproblemer rygeafvænning og kan forbedre ens immunforsvar, hvorefter man bliver mere modstandsdygtig over for udefrakommende sygdomme.

Akupunktur er med til at opgradere ens livskvalitet og få balance i hele kroppen.

Behandlingsmetode:

Diagnosticeringen: For at kunne gøre brug af den bedste behandling og finde kroppens ubalance er det vigtig, at der først stilles en traditionel kinesisk diagnose.


Det foregår ved hjælp af en tunge – puls analyse, samt en grundig samtale med patienten, hvor spørgsmål omkring livsførelse, tidligere lidelser, familie- og arbejdsforhold, arvelige forhold m.m. kan indgå.

Tungediagnose: Tungen kan fortælle akupunktøren hvilke ubalancer patienten har - Ved at aflæse forskellige områder på tungen og bl.a. se hvilke farve, belægning, mærker, form fugtighed kan en diagnose stilles.

Pulsdiagnose: Er et redskab ved bedømmelse af patientens ubalance - Ved hjælp af et antal punkter på hvert håndled, kan akupunktøren finde frem til hvor på kroppen ubalancen skal findes.

Akupunktur og børn: Akupunktur kan udmærket tages i anvendelse ved behandling af børn. I de fleste tilfælde vil der ikke blive anvendt nåle men i stedet anvendes akupressur (tryk), magneter og massage, som også er en effektiv behandlingsform.

Behandlingsformer:

Nålene sættes i ud fra diagnosen. Nålene arbejder i ca. 20-45 min. Det kan mærkes som en "sovende" fornemmelse, snurren eller varme i kroppen, hvorefter kroppen slapper helt af. Efter at nålene er sat i er der IKKE noget der må gøre ondt - Det skal være behageligt at ligge med nålene. Nålene der bruges er i tykkelse der svarer til et menneskehår og meget mindre end en standard injektionskanyle.

Alt mit udstyr er steriliseret og jeg anvender kun steriliserede engangsnåle.

Hvad du selv kan gøre inden en akupunkturbehandling: Bær løst tøj og dyrk ikke sport umiddelbart før behandlingen. Drik ikke koffeinholdige drikkevarer (kaffe og the), der enten kan forstyrre pulsen eller ændre farven på tungen (farvede drikkevarer). Frem for alt være afslappet og undlad at være bange.

Fakta omkring akupunktur:
Akupunktur behandlingen bygger på en teori om 365 akupunkturpunkter, der findes langs 12 meridian baner på kroppens overflade. Hver meridian er forbundet til et bestemt organ, som gennem punkterne på denne måde kan stimuleres med enten varme, et simpelt tryk eller ved at stikke en nål i punktet. De styrker kroppens Chi-energi via meridianernes indbyrdes kredsløb og genopretter balancen hos patienten mellem yin og yang.

Viden om, hvilke punkter der kan bruges effektiv ved forskellige sygdomstilstande (ubalance), har kinesiske læger nedskrevet gennem flere tusinde år. Det er denne viden moderne akupunktører i dag gør brug af.

Den kinesiske medicins vigtigste og grundlæggende lære er, at alle livsformer gennemstrømmes af 2 energier kaldet Yin og Yang. Når den menneskelige krop er i balance, er den rask. Heldigvis er den menneskelige krop så godt indrettet, at den ofte selv er i stand til at genskabe balance mellem Yin og Yang. Sygdom i kroppen skaber derimod ubalancer og når kroppen ikke af sig selv er i stand til skabe balance, kan akupunktur hjælpe med at genskabe balance i kroppen.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe og få en personlig samtale med mig.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Øn​sker du at modtage nyhedsmails?

Indsæt din mail, hvis du ønsker at modtage nyhedsmails.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Klinik for Idræts-og fritidsskader

Morsbølvej 90, 7200 Grindsted

Klik her for rutevejledning

CVR: 29259895

Kontaktoplysninger

Telefon: 28 19 13 99

E-mail: emlhelse@gmail.com

Åbningstider

Mandag - onsdag 08:00 - 15:00
​Torsdag 13:00 - 17:00
​Fredag 08:00 - 12:00

Træffes bedst mellem kl. 12.00 og 13.00.